Der er stor forskel på, hvilket fuglefoder der passer til hvilken fugl. Nogle fugle spiser fortrinsvis nødder og frø, andre foretrækker frugt og bær. Det skal der naturligvis tages højde for, når man vælger fuglefoder til sine fugle.
De fleste producenter af fuglefoder laver blandinger, der passer til forskellige grupper af fugle. Man kan således vælge fuglefoder efter, om blandingen indeholder de korn, frø, nødder osv. som fuglen kan lide og har godt af. Man kan også blande sit eget fuglefoder af forskellige råvarer, men her skal man være opmærksom på at tilsætte vitamintilskud til foderet, da fuglen ellers risikerer at blive fejlernæret.
.
|