Den lange, fyldige pels på en afghansk mynde kræver omfattende pleje. Man skal regne med et par timers arbejde om ugen med daglig frisering, så håret ikke ender som filtrede totter. Den skal vaskes et par gange om måneden og eventuelt trimmes på skuldre og ryg. Det er i sagens natur vigtigt, at hunden fra start bliver vænnet til det store plejearbejde, da det ellers godt kan udvikle sig til magtkampe.

På trods af det elegante ydre, er en afghansk mynde lidt af en arbejdshund, der kan klatre i bjerge, springe højt op i luften, skifte retning og mange andre ting, som var nødvendige, når vildtet skulle jages og dræbes. Det bjergrige afghanske landskab har skabt en hund, der er sej, hurtig og hårdfør. Racen er meget smidig og elsker som alle andre mynder at løbe igennem. Man kan sagtens lade den løbe ved siden af cyklen, men bør også tilgodese dens udprægede jagtinstinkter ved at tage den med på en væddeløbsbane. Man bør ikke slippe hunden fri, hvis det ikke er i et indhegnet område. Så snart den får færden af noget vildt vil den nemlig smide alle tillærte manerer ud af hovedet.

Man bør ikke anskaffe en afghansk mynde, hvis ikke man har hundeerfaring, for den er ganske uafhængig af natur og er generelt svær at opdrage. Helt lydig bliver den aldrig, selv om den generelt er kvik og lærenem.t