Da menneskene begyndte at bosætte sig i enten permanente eller midlertidige bebyggelser, opstod behovet for vagthunde, der kunne beskytte og forsvare ejeren såvel som hans hjem, dyr og værdier. Således kan datidens gård- og vagthunde sammenlignes med nutidens elektriske alarmer. Beskyttelsen mod røvere, rovdyr, rotter og andre uønskede gæster skete i kraft af hundenes veludviklede sanser (syn, hørelse og lugtsans) og mod, så de kunne advare ejeren, når der var fare på færde.
Gruppen af gård- og vagthunde spænder vidt og er delt ind i fire overordnede kategorier: scnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde, som alle er kendetegnet ved at være årvågne, modige, vagtsomme, trofaste og selvsikre.
|