|
Den store, danske hund, Grand danois, er med sine mindst 80 cm. en af de største hunderacer overhovedet. Racen betragtes over det meste af verden som dansk. Den har været kendt helt tilbage til vikingetiden, hvor den blev nævnt som krigshund. Senere har den været brugt til jagt på storvildt, mens den i dag anvendes som selskabshund samt vagt- og forsvarshund. Tyskland har dog også forsøgt at tage æren af den store hund og betegner den således Deutsche Dogge (tysk hund). Franskmændene har fulgt denne linje og kalder racen Dogue d'Allemagne. Men i de fleste andre lande, holder man fast på de danske rødder, fx i de engelsktalende lande, hvor den går under navnet ”Great Dane”.
|