 |
|
 |
Irsk terrier
|
|
Man finder ikke en mere frygtløs hund end en irsk terrier, der bærer øgenavnet "dare devil", da den hverken frygter Gud eller Djævelen, som man siger. Sådan må det nødvendigvis være, når man som hund skal operere i det våde, stormomsuste klima i Irland, hvor racen kommer fra. Der er diskussion om stamfædrene. Nogle siger, at den stammer fra irsk ulvehund, mens andre mener, der er lidt skotsk i racen. Under alle omstændigheder har hunden ry for at være fortræffelig i sit arbejde med at stå op imod trusler fra omkringstreffende dyr som rotter, ræve og ulve.
|
|
|
Yderpelsen er kort, glat, hård og ru, mens underpelsen er blødere og finere. Hvis hunden skal indgå i udstillinger er der i sagens natur en del pelsplejer, men ellers kan man nøjes med at frisere den jævnligt og plukke den et par gange om året.
Fortiden fornægter sig ikke, når man skal beskrive en irsk terrier. Den er selvstændig, trofast, vagtsom og lynhurtig med en stor jagtlyst. Det kan godt føre til slagsmål, hvis den kommer i nærheden af andre hunde, og man må således tidligt lære at tæmme disse indgroede aggressioner. Men over for ejeren og familien er hunden elskeligheden selv, også børn har stor glæde af racen.
Det er nærmest en underdrivelse, at irsk terrier er en aktiv hund. Den har energi som et lille kraftværk. Derfor er det afgørende, at ejeren tidligt sætter skik på hunden ved en konsekvent og taktfuld opdragelse, der tager højde for racens modige og egenartede gemyt. Man skal ikke overskride dens grænser, men omvendt heller ikke lade hunden overskride ens egne grænser.
Motion, leg og opgaver er ikke til at komme uden om, hvis man vil have en dejlig irsk terrier. Den kan lære alt fra lydighed, agility og sporsøgning, hvis man blot husker, at det er en selvstændig og intelligent personlighed, der ikke lader sig hundse med. Ros, tålmodighed og glæde er grundbegreber i al hundearbejde og måske især med denne race.
|