Pelsen på en irsk ulvehund giver god beskyttelse i al slags vejr. Plejearbejdet er overkommeligt, da man blot en gang om ugen skal børste den godt igennem. Til gengæld skal man være meget varsom med foderet de første år af hundens liv, for at den hurtige vækst ikke skal give varige knogleskader.

Ud over at være meget stor er en irsk ulvehund karakteriseret ved sit venlige, kærlige og overbærende væsen. Man fornemmer straks, at der er noget aristokratisk over hunden. Det viser sig i form af en stolt og stoisk fremfærd. På trods af størrelsen er ulvehunden på ingen måde klodset og besværlig indendørs. Den er rolig, nærmest doven, og tilbringer det meste af tiden liggende eller roligt spadserende. Selv om man skulle tro det, har hunden ikke noget stort behov for motion eller beskæftigelse, men den bør dagligt have lejlighed til at røre sig frit. Det er i det hele taget en rigtig familiehund, selv om den er for stor en mundfuld for uerfarne hundeejere. På trods af størrelsen egner ulvehunden sig dårligt som vagthund, idet den generelt tager godt imod besøgende, også fremmede.

Det kan være sin sag at opdrage en irsk ulvehund, for selv om den er meget socialt anlagt, er den på ingen måde behagesyg. Det er blandt andet i opdragelsen, at man møder dens aristokratiske, egensindige natur. Man kan og skal ikke kommandere med den, men skal derimod motivere og overbevise den om, at opdragelsen og indlæring er sjov og nyttig.