|
|
|
Korthåret gravhund
|
|
Man er sjældent i tvivl om racen, når man ser en korthåret gravhund. Ifølge nye teorier stammer denne elskede og udbredte hund tilbage til det antikke Egypten, hvor man ofte portrætterede en næsten identisk, kortbenet jagthund. For nylig har man tilmed gjort fund af mumificerede hunde, der har givet mere vægt til denne teori. Uanset, om der er hold i teorien, er vor tids gravhunde dog primært et resultat af europæisk fremavl. Således indeholder den elementer af terrier og støver. .
|
|
|
Der er efterhånden enighed om, at gravhundens korte ben er opstået pga. en mutation i de lange rørknogler. Dette handicap skulle dog hurtigt vise sig at være en styrke, da det gjorde gravhundene velegnede som drivende jagthunde, der kunne forcerede de huler og passager under jorden og drive vildtet frem i lyset til jægerens store glæde. Den dag i dag er hunden udbredt som jagthund (specielt til grav- og drivjagt), men er dog også en yndet familiehund.
De seneste år har den korthårede gravhund dog tabt lidt terræn til den ruhårede version og er således nummer tre på popularitetsbarometret over gravhunde med den langhårede som den suverænt mest udbredte. Hunden bliver dog regnet som den oprindelige af de tre typer gravhunde, idet de to andre er skabt ved at krydse den korthårede med andre hunderacer.
Pelsen på en korthåret gravhund kræver ingen særlig pleje. Det er nok med jævne mellemrum at fjerne døde og løse hår med en gummibørste. Gravhunde er overordentligt madglade. En fed og doven gravhund er dog ikke ønskelig, hverken fysisk eller æstetisk, og man må derfor holde igen med maden.
Selv om en korthåret gravhund er begrænset i størrelse og omfang, har den på mange måder den store hunds format. Den besidder alle andre racers gode egenskaber, den er klog, energisk og årvågen og er samtidig stolt, fornem og værdig. Det er en af grundene til, at den er så udbredt.
Ubetinget lydighed hører dog ikke til beskrivelsen af en korthåret gravhund. Den har sin egen vilje og mening om tingenes tilstand. Den er dog forholdsvis let at motivere, selv om det kan være svært at fastholde dens interesse. Indlæringen skal derfor være kortvarig, men flere gange daglig og absolut ikke hårdhændet, da man dermed fremprovokerer hundens egensindighed. Hundens værdighed og frihedstrang må med andre ord ikke krænkes.
Gravhunde har brug for masser af motion. Det er ikke bare hushunde, der skal ligge hele dagen. Man må indstille sig på at holde hunden i snor, da jagtinstinktet ellers løber af med hunden, når den ser noget spændende.
|