Historien om den lille, hvide malteser går meget langt tilbage i tiden. Således er der fundet afbildninger af racen, der er dateret flere hundrede år før vor tidsregning. Fønikerne menes at have indført hunden til øen Malta omkring 500 f.Kr., og racen har da også fået sit navn efter middelhavsøen, selv om der stadig strides om det egentlige ophavsland. En ting er sikkert: Hunden har været vældig populær i årtusinder! Kunstgenstande, der går 5000 til 10 000 år tilbage viser lignende hunde. Malteseren var lidt af yndling for oldtidens grækere og romere og blev taget med overalt – størrelsen var jo ikke noget problem. Hunden har specielt været elsket af de højst placerede i samfundet som en udpræget selskabshund, men nogle historikere hævder, at den også engang var kendt som en dygtig rottefænger.
.
Bonusviden
Størrelsesfacts: Hannerne bliver mellem 21 og 25 cm, tæverne mellem 20 og 23 cm. Hunden vejer ikke mere end 3-4kilo. Farver: helt hvid.
Væremåde
Pelsen på en malteser kræver meget arbejde. Det lange tætte, glansfulde hår er racens pryd og bør også fremstå som sådan. Man må derfor indstille sig på daglig børstning og frisering samt jævnlig vask og føntørring, ligesom man bør rengøre skægget efter hvert måltid.
En malteser har nogle af de fineste manerer blandt selskabshunde. De er meget kælen og knytter stærke bånd til deres ejere. Som alle andre selskabshunde, kan malteseren også være livlig og legesyg. Den kan tilpasse sig enhver livsstil, så længe ejeren er indstillet på det store pelsarbejde.
Det er ikke svært at opdrage en malteser, da den både er lærenem, intelligent og ivrig efter at tilfredsstille sin herre. Man skal dog passe på ikke at blive overvældet af deres nuttede væren og overforkæle dem, for så ser man aldrig, hvor meget de rent faktisk er i stand til at lære, og hvor kvikke de er. Det er ikke nødvendigt med lange gåture, bare hunden bliver luftet en gang imellem.
