Den mere end 2000 år gamle kinesiske mops kom til Europa i 1600-tallet, da handlen mellem kontinenterne tog fart. Den var i skiftende perioder engelsk og hollandsk hofhund og derfor meget populær i de adelige miljøer og hos overklassen og det jævne borgerskab. Navnet kommer fra hollandsk og hentyder til det bekymrede ansigt, som hunden ofte går rundt med. Englænderne har fat i lidt af det samme, idet de kalder racen ”pug”, som betyder knyttet næve.
Bonusviden
Den franske dronning Marie Antoinette (1755-1793) havde en mops, som gik under navnet Mops.
Størrelsesfact: Højden er mellem 25 og 28 cm. for begge køn. Vægten svinger mellem 6 og 8 kilo. Farver: fawn, abrikos, søvl eller sort.
Væremåde
Pelsen på en mops er let at holde. Man skal blot fjerne de løse hår med en gummibørste et par gange om ugen. Øjnene og folderne i hovedet bør holdes omhyggeligt rene, da der ellers godt kan opstå infektion.
En mops er omgængelig, ukompliceret, føjelig, hengiven og charmerende. Den holder sig roligt inden døre og elsker at tumle uden døre. På trods af udseendet er det en meget humoristisk hund, der kan tilpasse sig de fleste familier. Den er glad for at lege og er stor og robust nok til at klare sig blandt familiens børn (hvad der ikke er tilfældet for alle selskabshunde!). Racen sætter pris på opgaver, beskæftigelse og motion. Man bør ikke forsømme denne del, da den godt kan have en tendens til det kvabsede.
En mops er som oftest glad for træning og indlæring, da den sætter pris på samværet og opmærksomheden, som følger med. Man skal være blid, tålmodig og konsekvent i træningen og absolut ikke være hårdhændet, hverken fysisk eller verbalt, da det kan ødelægge hundens glade og harmoniske natur. Man skal på en og samme tid have blik for dens charmerende, opfindsomme og stædige løjer men passe på ikke at glemme, hvem der sætter grænserne.
