Man er sjældent i tvivl om racen, når man ser en ruhåret gravhund. Ifølge nye teorier stammer denne elskede og udbredte hund tilbage til det antikke Egypten, hvor man ofte portrætterede en næsten identisk, kortbenet jagthund. For nylig har man tilmed gjort fund af mumificerede hunde, der har givet mere vægt til denne teori. Uanset, om der er hold i teorien, er vor tids gravhunde dog primært et resultat af europæisk fremavl. Således indeholder den elementer af terrier og støver.
.
|