Den mytologiske sankt bernhardshund har sit navn fra bjergpasset Store St. Bernhard, hvor munke grundlagde et tilflugtssted for rejsende og pilgrimme. Munkene begyndte på et tidspunkt i 1600-tallet at avle på egnens store og robuste hunde, der var udstyret med en fremragende lugtesans, og nåede på den måde frem til det, vi i dag kender som sankt bernhardshunden, der bl.a. er kendetegnet ved sin veludviklede lugtesans. Det er blandt andet i kraft af denne, at hunden i dag er førende, når det gælder redningsarbejde. Især i tegneserier er sankt bernardshunden ofte portrætteret med små tønder med brandy om halsen, som de fundne ofre, ifølge myten, kunne varme sig ved. Munkene afviser dog denne fortolkning.
.
|